Dyrepasning
Med hjemmepasning af kæledyr undgår du, at dine kæledyr stresses ved transport og de fremmede omgivelser i en pension eller dyrehandel. Dyrene kan blive hjemme i de kendte omgivelser, hvor de er trygge og vant til at være. De vil også få det foder, de er vant til. Pasning af kæledyr hjemme, er således nemt og bekvemt for både dig og dine dyr.
Dyrepasning indebærer:
- Renholdning af kattebakken/buret
- Opfyldning af foder og vand
- Kontakt til kæledyret
- Indkøb af foder og kattegrus
Sådan foregår det
Du kan frit vælge, hvilke services du ønsker udført, og alt noteres under et indledende møde i dit hjem. Her lærer vi også alle hinanden at kende inden pasningen.
Hvilke dyr
Vi passer med glæde katte, fisk, fugle, gnavere, skildpadder m.fl. Idet vi passer dyrene i eget hjem, kan hundepasning ikke tilbydes. Dog træder vi gerne til, hvis du på grund af sygdom eller andet er forhindret i at lufte din hund. Har du brug for hundeluftning se evt.: Profhundelufter på Frederiksberg
Hus-sitter
Vi kan formidle kontakt til en person som kan bo i din lejlighed/hus , mens du er væk. Du indgår selv en aftale med rette vedkommende.
Dyretransport
Hvis du har brug for transport af dit kæledyr fx til dyrelægen, så tilbyder vi at køre dig og dit kæledyr.